Karriere | Finanselev

Et elevjob hos os handler om mennesker - det med forsikring lærer du undervejs.

Vi driver forretning på det, der kan ryste menneskers verden. Derfor skal du ikke bare have et godt hoved for at få job hos os. Du skal i høj grad også have hjertet på rette sted. Du skal have overskud til at tænke på andre.

Kan du arbejde med mennesker?

At arbejde med forsikring er at tage menneskers skæbne i sine hænder. Det er en vigtig opgave, der kræver et særligt sindelag. Du skal tage kundens behov for tryghed alvorligt og være der for ham/hende både før, under og efter en skade.

Er du god til at lytte?

Vi har brug for mennesker, der tænker, før de taler. Og som er gode til at lægge øre til andres behov. De kunder, vi lever af. Den omverden, vi er en del af. Og de kolleger, vi er afhængige af. Vi sætter pris på samarbejde og forventer, at du udviser både tillid og selvtillid.

Kan du tage ansvar for dig selv?

Du kan nå langt i Tryg. Du skal bare vide, at udvikling også er dit eget ansvar. Vi stiller alle muligheder til rådighed, men det er op til dig at bruge dem.

Vil du være med til at skabe en attraktiv arbejdsplads?

En attraktiv arbejdsplads er i vores øjne mangfoldig. Den ligner det samfund, vi er en del af, og der er plads til at vokse i de retninger, hvor vi hver især er bedst.

Vil du være en af os?

Vi opfordrer dig til at søge uanset din baggrund. Vi vælger vores elever ud fra kvalifikationer og personlighed, ikke nationalitet eller kulturel baggrund.

Billede af elever 2015

Vores elever

Læs om eleverne i Tryg.

-

Cecilie      Cecilie 120x90

Ebbe        Ebbe 120x90

Lasse       Lasse 90x120

Line         Line 120*90