Om Tryg | Historie
  • 1728

    København oplever, hvad der senere bliver kendt som Københavns brand 1728. Branden øger offentlighedens bevidsthed om behovet for at sikre sig. 
  • 1731

    Den ældste del af Trygs historie er det danske forsikringsselskab Kjøbenhavns Brand. Kjøbenhavns Brand bliver etableret af Royal Decree som følge af Københavns brand i 1728.
  • 1880

    Det norske forsikringsselskab Vesta bliver etableret den 22. marts 1880. Navnet Vesta stammer fra den romerske mytologi og er hjemmets og familiens gudinde. 
  • 1895

    Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab (nu Tryg Garantiforsikring) bliver etableret den 18. januar 1895. Hovedformålet med Dansk Kaution er at kunne tilbyde garantier for myndigheder og forretningsfolk mod direkte tab. 
  • 1911

    Navnet Tryg dukker op for første gang.
  • 1990

    Det gensidige selskab Tryg opløses, og ejerskabet af det nye aktieselskab placeres i Tryg i Danmark.
  • 1991

    Vesta i Norge etablerer datterselskabet Dial, som skifter navn til Enter i 2000. I dag er Enter et datterselskab af Tryg, som sælger forsikringer gennem udvalgte forretningspartnere inklusive bilforhandlere. 
  • 1994

    Tryg overtager den danske forsikringsvirksomhed Winterthur.
  • 1995

    Tryg opkøber Baltica og fortsætter virksomheden under navnet Tryg-Baltica. I 2001 bliver navnet forenklet og ændret til Tryg.  
  • 1996

    Tryg-Baltica bliver noteret på Københavns Fondsbørs. Tryg i Danmark bevarer 60 % ejerskab.
  • 1998

    Dansk Kaution (nu Tryg Garanti) bliver en del af Tryg.

    Tryg går ind på det polske forsikringsmarked ved at opkøbe en strategisk andel i virksomheden Energo-Asekuracja, som blev etableret i 1994. Tryg fik styrende indflydelse af Energo-Asekuracja i 2000, og i 2002 blev navnet på virksomheden ændret til Tryg Polska.
  • 1999

    Tryg fusionerer med Danmarks næststørste bankgruppe, Unidanmark, og Unibanks forsikringsaktiviteter bliver integreret med Tryg.

    I slutningen af 1999 bliver det norske forsikringsselskab Vesta en del af Tryg-koncernen.

    Tryg opkøber det engelske selskab Colonia Baltica, som bliver integreret i Trygs genforsikringsselskab Tryg-Baltica International for at danne TBi.
  • 2000

    Tryg, Vesta og Unibank indgår ved dannelsen af Nordea. Tryg i Danmark ejer 6 % af den nordiske bankgruppe.

  • 2001

    Tryg etablerer en filial i Finland.
  • 2002

    Tryg overtager den estiske skadeforsikringsvirksomhed Nordicum Kindlustus, som blev stiftet i 1990.

    Senere samme år køber Tryg i Danmark smba Nordeas skadeforsikringsaktiviteter og danner dermed TrygVesta.

    Koncernen fortsætter med at bruge brandene 'Tryg' i det danske marked og 'Vesta' i det norske marked.

    Koncernen køber samtidig Zürichs danske og norske skadeforsikringsvirksomhed.
  • 2003

    Stine Bosse udnævnes til koncernchef i Tryg og lancerer et ambitiøst turnaround-projekt med overskriften Combined Ratio 95. Målet er, at forberede Tryg til en børsnotering inden for et par år.

  • 2004

    Tryg sælger genforsikringsselskabet TBi, det polske selskab Tryg Polska og det estiske selskab Nordicum Kindlustus.

    De tre tiltag er i tråd med Trygs strategi om at koncentrere sig om direkte nordisk skadeforsikring.
  • 2005

    Tryg bliver noteret på OMX den Nordiske Børs København den 14. oktober 2005. Åbningskursen er 230 DKK.

    I december 2005 bliver Tryg en del af OMXC20-indekset, som omfatter de 20 mest handlede aktier på OMX den Nordiske Børs København.
  • 2006

    Tryg lancerer en svensk filial, Vesta Skadeförsäkring, i juni 2006.

    I tråd med Trygs strategiske fokus på Norden, afvikler Tryg Chevanstell Limited, det engelske afviklingsselskab. Dansk Kaution (nu Tryg Garanti) udvider forretningsområdet til at dække hele Norden. TrygVesta Garanti bliver varenavnet i Norge, mens Vesta Garanti bliver varenavnet i Sverige.
  • 2007

    Trygs finske forretning åbner for salget af erhvervsforsikringer til mindre virksomheder. Tryg Forsikring skifter navn til TrygVesta Forsikring. Vesta Forsikring i Norge blev en filial af Tryg Forsikring. Den norske filial får også navnet TrygVesta, som bliver det nye brand i Norge. Dansk Kaution skifter navn til TrygVesta Garantiforsikring A/S. Navneændringen tydeliggør tilhørsforholdet til TrygVesta og hænger sammen med koncernens nye nordiske strategi.
  • 2008

    Tryg og AXA Corporate Solutions indgår en aftale, om at Tryg vil anvende Axa Corporate Solutions internationale netværk til at imødekomme nordiske kunders internationale forsikringsbehov.

    Tryg etablerede en svensk industriforretning med det første kontor i Stockholm.

    Tryg og Nordea, der siden 1999 har haft et succesfuldt samarbejde, forlænger partnerskabet til 2013.   
  • 2009

    Organisationsændring
    1. januar 2009 træder en omfattende organisationsændring i kraft. Tryg får en nordisk organisationsstruktur med færre ledelseslag og en fladere organisering mod kunderne. Koncernledelsen bliver udvidet fra seks til ni medlemmer.

    Køb af Moderna
    Den 2. april afsluttes købet af det svenske forsikringsselskab, Moderna Försäkringar, og Moderna bliver dermed en del af Tryg. Moderna bringer cirka 250 medarbejdere og en markedsandel på 4 % af det svenske marked ind i koncernen.

    Det Levende Hus
    Tryg lancerer et ambitiøst moderniseringsprojekt 'Det Levende Hus'. Projektet skal forvandle hovedkontorerne i Bergen og Ballerup til fremtidens arbejdspladser og var færdiggjort i 2011.
  • 2010

    Salg af sø-kaskoforretning
    Tryg sælger fornyelsesretten til sø-kaskoforretningen til Codan, der er dansk datterselskab til RSA. Sammen med fornyelsesretten overtager Codan 24 medarbejdere fra kontorerne i Ballerup, Bergen og Stockholm.

    Nyt navn
    I august bliver koncernnavnet TrygVesta forenklet til Tryg. Ændringen er en naturlig konsekvens af en stadig stærkere fælles nordisk kultur i koncernen og et tæt samarbejde over landegrænserne. På grund af navnelighed med RSAs svenske forretning Trygg-Hansa markedsføres Trygs produkter og services i Sverige under navnet Moderna.

  • 2011

    Koncernchef Stine Bosse fratræder sin stilling efter 24 år i Tryg og otte år som koncernchef.
    Bestyrelsen udnævner Morten Hübbe som hendes efterfølger. Morten Hübbe har været ansat i Tryg siden 2002 og været koncernfinansdirektør siden 2003.

    Tryg gennemfører den 1. juni en organisationsændring, der skal sikre større fokus på lønsomhed i de enkelte forretningsområder. Den nye organisation har en enklere struktur med tydelig rolle- og ansvarsfordeling og kortere beslutningsprocesser.

    Den 2. juli rammer et voldsomt skybrud Danmark. Skybruddet medfører skadeudgifter på 1,2 mia. DKK, men som følge af genforsikring beløber Trygs udgifter sig til 196 mio. DKK.

    Tor Magne Lønnum tiltræder som koncernfinansdirektør den 1. september. Tor Magne Lønnum kommer fra en stilling som finansdirektør og vicekoncernchef i Gjensidige Forsikring ASA.

  • 2012

    Tryg-aktien klarede sig godt på den danske børs i 2011, og i februar 2012 var koncernchef Morten Hübbe inviteret til at afslutte handlen på Nasdaq-børsen i New York. 

    Tryg var det stærkeste forsikringsbrand i Danmark, viste årets brandindeks for Finanssektoren udarbejdet for Finanswatch. Tryg lå desuden som det næststærkeste finansbrand. 

    I 2012 var koncernens finske forretning under strategisk revision, da den forventede størrelse til at drive forretningen i Finland på et lønsomt grundlag ikke var blevet opnået efter ti år i markedet. I november solgte Tryg den finske forretning til If for 15 mio. EUR. 

    Ny udbyttepolitik fra og med udlodningen for 2012. Fremadrettet vil det årlige udbytte udgøre 60-90 % af resultatet efter skat.

  • 2013

    Michael Olufsen blev efterfulgt af Jørgen Huno Rasmussen som ny bestyrelsesformand. 
    Jørgen Huno Rasmussen har været medlem af bestyrelsen siden 2012 og er tidligere koncernchef i FLSmidth & CO. 

    Den 28. oktober blev Danmark ramt af en kraftig storm Allan. Tryg fik anmeldt cirka 28.000 skader, og en meget stor del af skaderne blev færdigbehandlet i 2013. 
    Den 5. december ramte årets anden kraftige storm, Bodil Danmark og Sverige. tryg valgte at hjælpe og yde tryghed for kunderne med det samme, inden oversvømmelserne blev anerkendt som stormflod den 10. december.  

    Tryg opsagde it-driftsaftale med CSC Danmark med virkning fra 1. august 2014 og indgik ny driftsaftale med TCS (Tata Consultancy Services Limited) 29. januar.

  • 2014

    Ankenævnet for Forsikring offentliggjorde den årlige klageopgørelse, hvor Tryg igen havde færrest antal klager i forhold til markedsandel inden for kerneprodukterne Bil, Hus og Indbo. 

    Den 30. august blev det centrale København ramt af et kraftigt skybrud. Cirka 2.300 skader blev anmeldt, hovedsageligt af erhvervsdrivende. Som følge af skadeforebyggende tiltag var skadeomfanget langt mindre end ved skybruddet i 2011.

    Tryg afholdt kapitalmarkedsdag i London, hvor direktionen blandt andet præsenterede nye finansielle- og kundemål fremt til 2017. Egenkapitalforrentningen for 2017 skal være 21 % eller derover, combined ratio 87 eller lavere og omkostningsprocenten 14 eller derunder. Kundemålene indebærer en forøgelse af fastholdelsesprocenten på 1 procentpoint, forøgelse af andelen af kunder med tre eller flere produkter med 5 procentpoint og en fordobling af anbefalingsgraden (NPS).

    Tryg overgik til ny it-platform of skiftet til ny it-driftsleverandør TCS blev tilendebragt succesfuldt. I januar indgik Tryg en 5-årig aftale, som vil sikre en bedre driftsstabilitet og samtidig reucere omkostningerne. 

  • 2015

    Tryg splittede sin aktie i 1:5 den 12. maj, hvilket betød, at hver aktie med en nominel værdi på 25 DKK blev erstattet med 5 aktier med nominel værdi på 5 DKK. Tryg-aktien blev splittet, fordi aktiekursen var på mere end 600 DKK i 2014, som gjorde den til næst dyreste aktie i C20-indekset.

    Trygs hovedaktionær TryghedsGruppens medlemsbonusordning blev godkendt af Erhvervsstyrelsen. Med ordningen kan TryghedsGruppen udbetale en del af sit overskud til sine medlemmer (forsikringstagere hos Tryg Forsikring A/S i Danmark).

    Danmark blev ramt af stormen Gorm den 29. november. Tryg modtog omkring 9.000 skader, hvoraf 24 % blev rapporteret inden for 24 timer, og 20 % blev rapporteret online.

    Trygs interne kapitalmodel i forbindelse med Solvens II blev godkendt af Finanstilsynet.

    Tryg offentliggjorde en organisationsændring af den daglige ledelsesstruktur gældende fra 1. januar 2016. De nordiske forretningsområder blev erstattet af nationale forretningsområder med nye direktører. Den nye struktur erstatter koncernledelsen, og topledelsen udgør direktionen/ Executive Board, der omfatter koncernchefen/ CEO, koncernfinansdirektøren/ CFO og koncerndirektøren/ COO.

  • 2016

    D. 6. april iværksatte Tryg A/S et aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. DKK, som blev gennemført d. 16. december 2016.

    Christian Baltzer blev udnævnt til ny koncernfinansdirektør, og indtrådte i stillingen d. 15. april 2016.

    I marts 2016 besluttede de medlemsvalgte repræsentanter i TryghedsGruppen, at udbetale en bonus til sine medlemmer (Trygs danske kunder), svarende til 8% af præmieindbetalingerne for 2015. D. 1. juni 2016 blev en bonus på 696 mio. DKK udbetalt til medlemmerne.

    D. 5. oktober 2016 var den officielle åbning af The Camp, en community-baseret arbejdsplads for nystartede virksomheder på Trygs hovedkontor i Ballerup.

    Moodys opgraderede sin vurdering af Tryg fra ”A2” til ”A1” med ’stable outlook’.