Karriere

Bliv finanselev i Tryg

Et elevjob hos os handler om mennesker - det med forsikring lærer du undervejs.

Finanselev i Tryg - ansøg her

Er du vores nye finanselev?


Vi opfordrer dig til at søge uanset din baggrund. Vores elever vælges ud fra kvalifikationer og personlighed, ikke nationalitet eller kulturel baggrund.

 

Ansøg her
Kan du arbejde med mennesker?
At arbejde med forsikring er at tage menneskers skæbne i sine hænder. Det er en vigtig opgave, der kræver et særligt sindelag. Du skal tage kundens behov for tryghed alvorligt og være der for ham/hende både før, under og efter en skade.
Er du god til at lytte?
Vi har brug for mennesker, der tænker, før de taler. Og som er gode til at lægge øre til andres behov. Vi sætter pris på samarbejde og forventer, at du udviser både tillid og selvtillid.
Kan du tage ansvar for dig selv?
Du kan nå langt i Tryg, hvis du har mod på at tage ansvar for din egen udvikling. Vi stiller alle muligheder til rådighed, men det er op til dig at bruge dem.

Om uddannelsen

Finansuddannelsen er en uddannelse på 2 år og 1 uge, hvor du veksler mellem skole og praktik. Med uddannelsen får du en grundlæggende viden om den finansielle verden og de forskellige forsikringsområder. 

To faglige retninger 

Som finanselev i Tryg bliver du enten ansat med fokus på enten salg eller skade. Da selve uddannelsen er den samme, er det i dit praktikforløb du bliver specialist.

Uanset hvilken specialisering som du vælger, vil du opleve at du i løbet af de 2 år vil komme rundt i 3-4 forskellige afdelinger.

Skole

I løbet af de 2 år er du i skole ca. 3-5 dage om måneden med forberedende opgaver før, samt opfølgende opgaver og/eller prøver efter hvert skoleforløb. Hvis du beviser dit værd, har vi ydermere mulighed for, at indstille dig til et talentspor på skolen.

Personlig vejleder

Undervejs i forløbet vil du ud over din leder have en vejleder. Vejlederen vil være med til at sikre, at du hele tiden får nye udfordringer, og at der løbende bliver fulgt op på din uddannelse. Vejlederen er også den kollega, der altid står til rådighed for dig med hjælp og støtte undervejs.

Din baggrund

Din uddannelsesmæssige baggrund skal være enten HHX, EUX, STX eller HF.

Løn, pension og ferie

Lønnen udgør kr. 16.522,50 om måneden det første år, og vil herefter stige det andet år (2016 sats).
Du vil efter 3 måneders ansættelse modtage pension, som udgør 13,5% af din løn.

Det første år betaler Tryg 10 dages ferie, + 2 omsorgsdage.
Det andet år har du fem ugers ferie + 5 omsorgsdage betalt af Tryg.

Efter endt uddannelse

Vi garanterer ikke et job til dig, når du er færdigudlært. Dog kan vi se, at ca. 95% bliver fastansat efter elevtiden. Ved fastansættelse er der mange muligheder for videreuddannelse, som afhænger af din stilling.

Fokus på skade

Er du lidt af en "problemknuser" og kan du lide at have mange kontakter til både kolleger og kunder, så er en elevplads med fokus på skade lige noget for dig.

Som elev i skade, skal du kunne lide at gå i dybden og lærer nyt hele tiden. Med en blanding af kundekontakt og sagsbehandling vil kunden hele tiden komme i første række og du har ansvaret for at formidle trygheden videre.

Formålet med uddannelsen er, at udvikle fremtidige medarbejdere til vores skadeafdelinger.

Fokus på salg

Brænder du for salg, og vil du gerne tæt på kunderne, så er en elevplads med fokus på salg lige noget for dig.

Når du er finanselev med fokus på salg skal du kunne lide, at formidle dit budskab gennem tale og ønske at give hver enkelt kunde en unik oplevelse af tryghed. I et team med kundeservice og salg er humøret i top og du motiveres af teamspirit og konkurrencer.

Formålet med en elevplads i salget er, at udvikle fremtidige assurandører og kunderådgivere til Trygs salgsorganisation.

Elev i Tryg

At være elev i Tryg

Læs med her