Mød vores elever 

Her kan du møde et par af vores nuværende og tidligere elever og læse om, hvad Finansuddannelsen i Tryg har betydet for dem og deres videre karriere.

Annika

Annika Damm Wetterstein, Forsikringselev
Finanselev Salg - årgang 2019 – 2021
 
Jeg er én stor energibombe.
 
Igennem hele mit liv har jeg fået af vide, at jeg skulle slappe af og styre min energi.
 
I Tryg var det første gang i mit liv, at jeg blev mødt med: ”Du er perfekt, som du er!”. Det var fedt at få af vide, at krudt i røven ikke var noget skidt.
 
Igennem min oplæring som elev har jeg fået styr på produkter, betingelser, jura og systemerne. Jeg er god til det, jeg laver, og jeg har godt styr på fakta og alle aspekterne omkring forsikring.
 
Elevtiden har både gjort mig dygtigere professionelt, og samtidig gjort mig meget mere moden, sikker og rolig som person.
Lasse

Lasse Wahlstrøm, Specialskade
Finanselev Skade - årgang 2018 -2020
 
Jeg er rigtig god til at tage ansvar, og så har jeg styr på mine ting.
 
Det falder mig helt naturligt at have orden i sagerne. Men, jeg har fra start af også været bevidst om, at ansvarlighed var en forudsætning for, at jeg kunne indfri begge mine karrieredrømme som elite håndbolddommer og forsikringselev. 
 
Tryg er gode til at give fleksibilitet, hvis du gør dig fortjent til det. 
 
Det handler om at være opgaven voksen og vise, at du er til at regne med. Tryg kan godt rumme, at du har andre interesser i livet end arbejde, men du skal bestille noget og være klar til at give igen.
Viola

Viola Andersen, Salgs- og Skadechef
Finanselev Salg - årgang 2013 - 2015
 
 
Jeg var 19 år gammel, da jeg søgte ind som elev. Jeg søgte kun ét sted. Det var hos Tryg.
 
Da jeg var til elevdag, og skulle fortælle om mig selv, kunne jeg, modsat alle de andre elever, som havde søgt bredt, sige, at jeg kun havde søgt hos Tryg. For blev det ikke Tryg, skulle det slet ikke være.
 
Det var jo et sats, men jeg kunne mærke, at lederne godt kunne lide, at jeg var så målrettet og sikker i min sag.
 
Efter min elevtid blev jeg efter to år tilbudt en lederstilling. Siden da har jeg haft flere forskellige leder jobs. I dag er jeg leder for 15 salgs- og skademedarbejdere.
 
En af grundene til at jeg er kommet langt skyldes, at der er en masse fantastiske mennesker i Tryg, som har vist mig tillid. Og, hvis nogen viser mig tillid, siger jeg meget sjældent nej. For de må jo tro på, at jeg kan klare det, når de spørger mig.
Andreas

Andreas Lundberg, Trading Underwriter
Finanselev Skade - årgang 2012 -2014
 
Det er svært at sige, hvad man gerne vil resten af sit liv.
 
Igennem hele mit liv har jeg forfulgt de ting, som jeg synes var fede, og som har fanget min opmærksomhed. Både i min karriere og i min fritid.
 
Tryg er rigtig gode til tage imod nye mennesker og involvere deres elever. Der er mange muligheder i Tryg. Du sætter dig ikke fast på én ting resten af livet, når du siger ja til en elevplads.
 
Jeg er blevet mødt af nogle mennesker, som gerne ville mig, og som gav mig tillid og plads til at udfolde mig. Hvis du gør det godt og selv tager ansvar, skal mulighederne nok opstå undervejs – og så handler det bare om at slå til.